Borgere skal være med til at udvikle den nye klimapark
Baltorpplaenen-1.jpg
Baltorpplænen skal omdannes til nye klimapark, og allerede nu er en følgegruppe nedsat til at komme med ideer til selve indholdet i parken. Foto: Arkivfoto
Planer Lokalplanforslaget om den nye klimapark er sendt i høring frem til 28. april, så det er nu, hvis man skal lade sin mening høre. Samtidig er der nedsat en følgegruppe.

Baltorpplænen i Ballerup skal som tidligere beskrevet i Ballerup Bladet udvikles til en ny bydel med klimapark, kultur- og campus-område og boliger.

Lokalplanforslaget er i høring frem til den 28. april, hvor borgere kan komme med bemærkninger og forslag.

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 22. februar, at der skal være en særskilt proces om
klimaparken, hvor repræsentanter for interesse-
organisationer, lokale aktører og andre vil blive inddraget.

Bred følgegruppe

Klimapark-følgegruppen består af en repræsentant fra henholdsvis Grønt Råds følgegruppe for Baltorpplænen,

Ældresagen og Handicaprådet, Baltoppen Live, NEXT, TEC, Ballerup Centret, Børnehuset Stjernen, afdelingsbestyrelserne for de almene nabobebyggelser AAB afdeling 46, AAB afdeling 96, AAB afdeling 108 og Baldersbo afdeling 10.

Og arbejdet er allerede i gang.

Måske borgermøde

I denne uge vil der være en studietur i små grupper til klimaparker og byrum i andre kommuner, efter påske bliver der et følgegruppe møde og hvis denne ønsker det kan der arrangeres et offentligt borgermøde, der kan afholdes udendørs på Baltorpplænen.

Men selvom man ikke er med i klimagruppen kan man være med i processen ved at læse lokalplanforslaget, der findes på kommunens hjemmeside og frem til den 28. april give sit besyv med.

1 kommentar om “Borgere skal være med til at udvikle den nye klimapark”

  1. Claus Kiær siger:

    Det afgørende for byggeriet hvis det vedtages er kommunens håndtering af affald inden byggeriet igangsættes, mens det foregår og når det afsluttes. Ved et stort antal af byggerier i kommunen mangler der ganske enkelt handlingsplan og kontrol. Frivillige i kommunen har så godt de kunne ryddet op inden flere byggeprojekter, det gælder bl.a. Ekkodalen, Familieboligerne på Rolighedsvej og parkeringsarealet på Lindevænget. Undervejs har frivillige ryddet op mens byggerier er/var i gang, det gælder bl.a. Bydammen og Banegårdspladsen. En “klimapark” er ikke bare det færdige resultat, det er hele processen fra start til slut. Et andet stort problem er cigaretskod der konstant smides på byggepladserne. Teknik & Miljø er oplyst om dette mange gange, men tager ikke snakken med de ansvarlige entreprenører. Dette gælder lige nu ved det gamle posthus og i Centrumgaden, som endda er kommunens projekter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *