Ballerup er ikke helt så grøn mere
maaloev-naturpark-9.jpg
Der er masser af grønne områder i Ballerup Kommune, som her i Måløv Naturpark. Men på den seneste opgørelse over kommunernes naturkapital rasler Ballerup ned ad listen. . Foto: Arkivfoto
Naturligt En ny analyse af kommunernes naturkapital viser, at Ballerup rasler ned ad listen. Kommunen er faldet 23 pladser på ranglisten. Misvisende, mener udvalgsformand. Forventeligt, mener Enhedslisten.

Er Ballerup en grøn kommune eller en ’sort’ kommune.

Det er der nok delte meninger om. Der bliver bygget i stor stil og kommunen ligger i periferien af Købehavn. Men samtidig er der mange store grønne arealer rundt om i kommunen.

Men hvis man spørger en række forskere fra Aarhus Universitet, så er Ballerup ikke så grøn som den har været.

På baggrund af et nationalt biodiversitetskort har de i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening udregnet det såkaldte Naturkapitalindeks for hver af landets 98 kommuner og her er konklusionen klar. Ballerup er faldet fra en placering som nummer 48 på naturkapitallisten til nummer 71 med 17 ud af 100 mulige point.

”Naturkapialindekset bygger på kortlagte og potentielle levesteder for truede arter som fortæller os, hvor den gode natur findes i Danmark. Kommunerne har en stor del af ansvaret for Danmarks biodiversitet og derfor er det oplagt at værdisætte den kommunale natur og benchmarke dem overfor hinanden,” siger seniorforsker Rasmus Ejnæs som er ansvarlig for analysen.

Den slags analyser og sammenligninger er vældigt populære i mange sammenhænge og hvis man spørger formanden for teknik- og miljøudvalget i Ballerup Kommune, Hella Tiedemann (A), så er listen også misvisende.

”Der ligger rigtig meget bag ved det her og hvis man dykker ned i tallene, så mener jeg faktisk, at vi er gået frem. Man har ændret analysemetoderne og det betyder, at nogle parametre er faldet ud og det betyder, at vi rykker ned på listen. Men vi er reelt gået frem,” siger Hella Tiedemann og forklarer den umiddelbare selvmodsigelse.

Skoven er faldet ud

”Den altovervejende årsag til vores nye placering er at der er ændringer i opgørelsesmetoden. Nedgangen har vi tilfælles med kommuner som Herlev, Glostrup, Gentofte, Brøndby og Rødovre. I 2015 blev vurderingen af kategorien ”by/øvrigt” i 2015 baseret på skøn, og i 2020 er den baseret på et mere præcist grundlag fra GeoDanmark. Et andet eksempel er kategorien ’skov’: I 2015 var skovandelen baseret på data og scanninger, og i 2020 blev der brugt data.

Dermed er en del ’skov’ jo faldet ud. Stigningen i bebyggelsesprocenten fra 2015 til 2020 har selvfølgelig også haft indflydelse på den nye placering. Så selvom Ballerup Kommune er faldet i samlet placering, så er naturværdierne altså steget i kommunen. Placeringen på ranglisten skjuler det faktum, at naturværdierne for alle naturtyper reelt er steget siden 2015-opgørelsen. Naturværdierne for ”skov” er steget 0,6 point, ”søer” 19 point, ”eng/mose” 9,3 point og ”overdrev/hede” 13,95 point. Samlet set er naturværdierne altså steget fra 46 til 52 ud af 100 og det er altså slet ikke dårligt;” siger Hella Tiedemann.

Hun ærgrer sig over placeringen og mener, at der også er 39 nyregistrerede beskyttede naturområder, der ikke er talt med og at de vil give en langt bedre placering på næste opgørelse.

”Vi har gjort rigtig meget og gør rigtig meget for at indtænke natur, samtidig med, at vi også skal tiltrække nye borgere til kommunen og bygge nyt. Det mener jeg godt, at vi kan og at vi gør hver gang vi bygger nyt. Så jeg er sikker på, at vi ved næste opgørelse vil være placeret meget højere,” siger Hella Tiedemann.

Men hos Enhedslistens Stine Rahbek Pedersen er der ikke meget positivt at hente i den nye opgørelse.

Det er fortjent

”Ballerup får som fortjent. Vi har ikke gjort nok for naturen i Ballerup og det har andre kommuner gjort. Vi fjerner rigtig meget natur og bebygger det, senest med Baltorpplænen-projektet,” siger Stine Rahbek Pedersen.

Hun køber ikke helt præmissen om, at man også er nødt til at tænke på fremtidens demografi i så høj grad.

”Jeg mener ikke, at vi skal bygge så meget i kommunen og slet ikke i bymidterne. Skal vi bygge, skal det være højt og så kan vi bruge områder som eksempelvis Kildedal, hvor der ikke er ret meget ’brugbar’ natur. Det handler om at bygge højt og ikke bebygge kvadratmeter,” siger Stine Rahbek Pedersen, som ikke giver meget for udvalgsformandens forklaring på målingen.

”Den kan ikke læses på så mange andre måder. Natur er ikke bare natur, der er natur med stor værdi og der er natur med lille værdi. Hver kommune har to placeringer på listen. Én, der dækker over naturkvaliteten i kommunen generelt, og én der kun fokuserer på kvaliteten af de afgrænsede naturområder som for eksempel søer, enge, overdrev med mere, altså selve naturområderne. I Ballerup Kommune viser begge beregninger at naturkapitalen er blevet mindre. Fem procent af Ballerup kommunes areal har natur af regional værdi og der er ingen natur af national værdi. Ballerup bidrager altså ikke med natur, der har værdi for Danmark, selv om lidt over 35 procent af Ballerup Kommunes areal består af mark, skov, sø og eng og dermed er arealer, der kan udvikle til natur med væsentlig større værdi. Årsagerne til at naturen bliver fattigere i Ballerup Kommune er altså, at der er blevet mindre grønt i byområderne, samtidig med at der ikke lavet nævneværdige naturprojekter og endelig udnyttes muligheden for at samtænke drift af grønne arealer med naturforbedring ikke,” siger Stien Rahbek Pedersen.

Fire måder

Det er anden gang, at Danmark Naturfredningsforening og Aarhus Universitet laver naturkapitalindekset, der sidst udkom i 2017. Da blev det kritiseret for at ’straffe’ by- og landkommuner ekstra hårdt og derfor har forskerne i år udregnet point baseret udelukkende på kommunernes naturarealer.

Ifølge forskerne er der overordnet fire måder at forbedre en kommunes naturkapital på. Man kan forbedre levesteder for sårbare og truede arter, skabe ny natur, sørge for at kommunen får registreret naturen bedre og endelig sikre en bedre beskyttelse af kommunes værdifulde natur.

4 kommentarer om “Ballerup er ikke helt så grøn mere”

  1. Martin Jensen siger:

    Det er en general udvikling ,der er ikke interesse for at
    plante store træer og bevare de der er tilbage .
    Det er en kæmpe fejltagelse .
    Størrelsen på Skov arealer svinder ind med faretruende hastighed over
    hele verden . Den enorme co2 suge evne som træ massen kan oplagre går
    tabt . Den bliver ikke erstattet i samme mængde som vi fælder .
    I Ballerup kommune er der mange områder som vi kunne beplante med
    store træer ,det ville være dejligt for os og fremtidige generationer .

  2. Ove Ginness siger:

    Kommunen er i stedet kommet højt op i målingen af mest mursten og beton. Og det virker desværre som om, at udvalgsformanden tror at beton er grønne træer – som hun bl.a. siger: ”Vi har gjort rigtig meget og gør rigtig meget for at indtænke natur. . . ” 🙂 Medens hendes motto, der driver værket, er: “Vis mig et træ, så fælder jeg det!”

  3. Kate Svarrer siger:

    Jeg må sige følgende, tallene stiger falder fra 17 til 20, falder, uanset hvordan man så prøver at sætte talene på hovedet. Det er mærkeligt at man i noget der kalder sig en GRØN kommune, behøver have disse mange diskussioner, og samtidig sidder der politiker der nærmest kører skræmmekampagner på tilvækst og ældreproblemer og dem må vi så bygge os ud af. Statistikkerne siger noget andet på det område. Vi skal i Ballerup kommune begynde at tage naturen og alle vores dejlige dyr omkring os alvorligt – virkelige alvorligt, ellers ender Ballerup Bymidte med det nye plæneprojekt som det sorte Nørrebro der var engang, og som de ældre her i kommunen stadig kan huske, for en del af de familier der kom derfra – flyttede ud til Ballerup. Men man ønsker måske netop den modsatte virkening på sigt her i kommunen – at folk flytter væk – har nogen lige checket hvem der flytter væk for tiden ??? Det er faktisk interessant. Stine har ret – tallene er faldende – uanset hvordan man læser dem og hvem man sammenligner med, vedr. naturen lander kommunen på den 10ende dårligste placering ud af 98 kommuner. Det er bare IKKE godt nok.

  4. Det er jo korrekt, at Ballerup Kommune ikke er helt så grøn, som den burde være. Der er lavet nogle gode lavvandsøer, som trækker op. Men når det gælder afgræsningsområderne, så har Grantoftegård jo en kæmpe skyld i fald af biodiversitet. I stedet for kreaturer (Der er desværre kun nogle få) så er der Får, som æder blomsterplanterne væk og lader græsset tilbage. De giver meget forringet levevilkår for insekter, og dermed mad til Fugle og andre dyr. Desuden jævner Grantoftegård de fine tuer og andet som opstår ved afgræsning med klipper og tromle, og det er på arealer som udelukkende er til afgræsning! Når det gælder langs stier i træbeplantningsområder, så er der ikke brede kanter, som skal slåes og ryddes for førne for at gavne blomterplanter og dermed insekterne. Hvis Ballerup vidste hvordan der burde se ud, så naturplejer jeg en privat matrikel med le og hørive, hvor blomsterfloret med insekter nyder livet i især Juni, Juli og August. Hilsen en ornitolog og naturplejer.

Skriv et svar til Martin Jensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *