På trods af at have ventet i 17 dage på anden kamp i sæsonen, så var det helt tydeligt, at Ballerup havde taget de gode takter fra sæsonpremieren med ind til dagens kamp.
Det var derfor et udehold fra Herlev, som var alvorligt på hælene i hele første halvleg, men Ballerup formåede kun at sætte to mål ind, inden B. 1973 fik reduceret på et afrettet skud kort før pausen.
Derfor blev anden halvleg mere spændende, end den burde have været, men igen fik Ballerup scoret to mål, og gæsterne kun et enkelt. Kampen ender dermed 4-2 til Ballerup, som altså nu er på tavlen i Serie 1.