I seks uger har Ballerup Centret sammen med ni andre centre holdt en stor skrab-og-vind-konkurrence på tværs af Danmark.
I sidste uge blev der trukket lod om de mange forskellige præmier – og hovedpræmien en Citroën C3 blev fundet blandt Ballerup Centrets kunder.
Centerchef Christer Thorell fik fornøjelsen af at trække vinderkuponen og efterfølgende ringe op til den mildest talt overraskede vinder: Lis fra Smørum.
”Det er løgn,” lyder det flere gange i telefonen fra Lis, der også får tilføjet:
”Nu kommer jeg sgu til at tude.”
Lis har ikke ønske at få sit fulde navn eller billede i avisen, derfor ’’nøjes’’ vi med centerchefen og den flotte bil. Stort tillykke til Lis.