Folkepensionister og den store kolonihaveplan
læserbrev Man er tæt på at være grædefærdig, når man som folkepensionist hører, hvad Ballerup Kommune har gang i med hensyn til kolonihaverne i kommunen.

I burde tænke lidt på os, der ikke har de store penge, men masser af fritid.

Det har i mange, mange år været helt lovligt i vinterhalvåret at have natophold i kortvarige ferier, weekends og lignende. Nu har teknik- og miljøudvalget fremlagt det princip, at natophold kun skal være tilladt i skolernes vinterferie.

Vi folkepensionister har arbejdet hele livet, og nu hvor vi er i livets efterår og måske kun har få år tilbage af livet, vil man frarøve os muligheden for at tilbringe en vilkårlig nat eller to i vores kolonihavehus, som altid har været muligt og lovlig.

Har Ballerup Kommune slet ingen empati med os gamle? Vil de have, vi skal sidde hjemme i sofaen og sygne hen?

Det skal selvfølgelig ikke være lovligt, at have kolonihaven som helårsbolig, absolut ikke.

4 kommentarer om “Folkepensionister og den store kolonihaveplan”

  1. Gitte siger:

    Jeg er enig med dig.
    Men gælder også lønmodtagere som arbejder i holdskifte, weekend og planlagte vagtplaner.
    Samt lønmodtagere som ikke længere har skolesøgende børn. De bliver også fastlåst.
    Derudover kommer der folk som er syge der ikke længere kan benytte haven rekreativ i tilfældige weekende efter behov.

  2. john Tingleff siger:

    Husk ved kommune valg hvem det var der forringede vores muligheder i kolonihaven.

  3. Det er utroligt, at en socialdemokratisk kommune kan handle så regide. De ved jo hvem der bruger deres hus hele året og dem der har bygget for stort. Så gå efter dem, og lad være med at straffe kollektivt.
    Arbejdsmarkedet har ændret sig, folk arbejder på forskellige tider, og det er ikke altid, at det kan passes in med kommunens ferielov som de foreslår. Vores på Stuvehøjgaard er kun 50kvadratmeter, nye brædder og sadeltag. Lyngby Taarbæk kommune købte gården i 1971 som erstatningshaver da man byggede Lyngby storcenter. Og senere købte vi jorden og dannede en Andelsforening, .så Ballerup, det er vores jord og ikke jeres. Vi går ikke ind for helårsbeboelse, men vil gerne have muligheder for at være i week end i vintertiden. Så revurdere jeres forslag og lyt til alle argumenterne, Det mener jeg ikke I har gjort.

  4. Michelle karantonis siger:

    Jeg er også dybt berørt over, det hus jeg købte for 3 år siden – netop på grund af jeg fleksibelt og lovligt måtte opholde mig fx i weekender hele året væk fra byens nattelarm – nu skal gøres til en kriminel handling med bøder! Jeg forstår ikke med min bedste vilje, at man som borger kan få frataget sine opholds rettigheder i forhold til et hus, man ejer? Jeg er slet ikke i DK de uger kommunen nu mener, jeg må opholde mig i mit hus, jeg rejser nemlig ned til min familie, når jeg har ferie som lærer, til gengæld har jeg glæde af huset på andre dage. Det er de vilkår jeg købte huset på og jeg har svært ved at se, hvorfor alle skal have indskrænket og mere begrænset adgang til egne huse, fordi andre ikke følger reglerne. Dette er ikke en præcisering af reglerne, men en klar indskrænkning og forringelse af retten til at bruge min ejendom lovligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *