Indbrud i biler
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en brun BMW personbil sket mellem mandag den 27. januar klokken 17 og tirsdag den 28. januar klokken 05.03 på Skovvej i Ballerup. Bilens forlygter, styreknapper og gps var stjålet.
Der blev også begået indbrud i en hvid Renault Traffic varebil i perioden fra onsdag den 29. januar klokken 16.30 til torsdag den 30. januar klokken 06.30 på Fyrrekrogen i Skovlunde. Bilens dør var brudt op og diverse el-værktøj var stjålet.
Indbrud i villa
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem lørdag den 1. februar klokken 16.00 og søndag den 2. februar klokken 19.30 på Bøndermosevej i Ballerup. Et vindue var brudtop, og der var blevet stjålet diverse elektronik.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre vedrørende ovenstående indbrudssager. Henvendelse kan ske døgnet rundt på telefon: 43861448 eller 114.
Butikstyv stjal nødder
Lørdag den 1. februar klokken 19.20 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri fra dagligvarebutik på Malmparken i Ballerup. Butikkens personale havde tilbageholdt en 32-årig mand, idet han havde stjålet flere poser nødder. Patruljen sigtede ham for butikstyveri, som han erkendte i øjeblikket.