Hvem ringer klokkerne for?
læserbrev Hvor svært kan det egentlig være? Jeg går til gymnastik i vand (aqua fitness) i Måløv Idrætsforening. Vi bruger bassinet på Måløvhøj Skole.

Hvor svært kan det egentlig være? Jeg går til gymnastik i vand (aqua fitness) i Måløv Idrætsforening. Vi bruger bassinet på Måløvhøj Skole.

Kommer man udenfor skolens åbningstider, er døren låst til skolen. Forståeligt. Men det betyder, at vi skal stå udenfor og ringe på klokken. Den ringer så i selve svømmehallen, hvilket kunne være udmærket, hvis der ellers var nogen til at høre klokken og åbne døren.

Instruktøren underviser bagerst i lokalet og har naturligvis musik til gymnastikken. Der er ikke mange chancer for at høre en klokke. Vi har fået oplyst fra skolen, at systemet var dyrt at opsætte. Ærgerligt, når det ikke virker.

Vi har undret os over, at man ikke har kunnet opsætte et system, som man har på biblioteker. Så kunne vi låse os ind med vores sundhedskort, hvilket ville have været nemt.

Jeg kan ikke forstå, at man ikke løser det problem for os og for Måløv Gymnastikforening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *