Dagene er korte i december, men snart vender lyset tilbage, og det skal markeres, synes de på Ballerup Bibliotek.
Derfor inviterer de til ’yule-solfest’ på årets korteste dag, lørdag den 21. december klokken 11.
”Kom og vær med til at fejre vintersolhverv med nye og også helt oldnordiske ritualer i Ballerup børnebibliotek og på gågaden, hvor biblioteket sørger for blandt andet bål, fortælling og varme drikke,” lyder det fra arrangørerne.