Sundhedspriser til både børn og voksne
Sundhedspris.jpg
De glade vindere af børnesundhedsprisen, Anastasija, Mehria, Sebastian, Samuel og Bjørn fra 6.E samt frivillige fra Headspace i Ballerup og udvalgsformand Lolan Ottesen. Foto: privatfoto
Debat Ballerup Kommune uddelte onsdag deres to sundhedspriser for 2019. Priserne gik til Headspace og en gruppe elever fra Baltorpskolen, der har udviklet en lege-app.

Onsdag var der endnu engang lagt op til prisfest på Ballerup Rådhus, da formanden for social- og sundhedsudvalget, Lolan Ottesen (A), uddelte årets to kommunale sundhedspriser.

Den generelle sundhedspris gik til de frivillige i rådgivningstilbuddet Headspace i Ballerup. Det er et tilbud til unge i alderen 12-25 år, der yder støtte til at tackle problemer som mobning, ensomhed og angst.
De frivillige i Headspace modtog 10.000 kroner og dommerkomiteen lagde vægt på, at deres indsats er med til at skabe en bedre mental sundhed for unge.

Nye kammerater

Den anden pris der blev uddelt, var børnesundhedsprisen på 5.000 kroner. Den gik til fem elever fra 6.E på Baltorpskolen. De har sammen udviklet en app, hvor elever kan invitere hinanden til frikvartersleg og målet med app’en er, at ingen skal mangle kammerater at lege med.

Dommerkomiteen lagde vægt på, at initiativet skaber kammeratskaber på tværs og fremmer livsglæde, selvtillid og nye venskaber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *