Ved det store Tapeten Volley 60+ stævne i Ballerup Super Arena med deltagelse af klubber fra hele Sjælland den 24. oktober, løb arrangørerne af med både første- og fjerdepladsen.
Efter de indledende kampe i A-række mellem de 17 hold blev der spillet om finalepladserne. Tredje- og fjerdepladserne blev spillet mellem Hvidovre 1 og Tapeten 3, her vandt Hvidovre 1 med 30 point over Tapeten 21 point.
Der blev spillet en meget spændende finalen mellem Farum-Holte 1 og Tapeten 1. De to hold fulgtes ad, men i sidste ende løb Tapeten 1 med førstepladsen. Resultatet af kampen var 30 point til Tapeten og 25 til Farum-Holte 1.
Tapetens andet hold (i grønt) tabte til Hvidovre. Foto: Finn Jacobsen