Hvad kan du gøre for at passe på miljøet?
Pære-globe.jpg
SPONSORERET INDHOLD: De fleste danskere har sandsynligvis hørt om den heftige klimadebat, som virkelig er blevet sat på den politiske dagsorden de seneste år.

Der går efterhånden ikke en uge, uden at vi hører om, hvordan gennemsnitstemperaturen bliver ved med at stige, og hvordan isen smelter hurtigere og hurtigere. I den forbindelse er mange mennesker også begyndt at deltage i forskellige klimastrejker, da den politiske beslutnings- og handlingsproces synes at bevæge sig meget langsomt. Mens vi venter på politikerne, er der dog visse ting, du selv kan gøre, hvis du vil passe bedre på miljøet.

Du kan ændre på dit daglige forbrug i hjemmet
Der er mange måder, hvorpå du kan gøre dit forbrug i hjemmet en smule mere miljøvenligt. Du kan eksempelvis forsøge at tage kortere bade. Du har med garanti ikke behov for at stå under det varme vand i 20 minutter. Hvis du vælger at tage kortere bade, kan du være med til at hjælpe miljøet, hvortil du sparer penge på din vandregning.

Det kan endvidere være, at dit hjem i Ballerup altid har haft en brændeovn. Hvis det er tilfældet, er det måske tid til at få skiftet den ud. I den forbindelse kan du udskifte din gamle brændeovn med et mere miljøvenligt alternativ – nemlig et pillefyr eller en pillebrændeovn. Til både pillefyret og pillebrændeovnen skal der bruges træpiller, som er et CO2-neutralt brændstof. Derudover har træpiller vist sig at være en billigere løsning end både elvarme og fyringsolie.

Forsøg at skære ned på plastik
En af de store syndere, når det kommer til klimaet, er plastik, da det desværre ofte bliver fundet i naturen – eksempelvis i havet. Det er ikke godt for klimaet, da naturen eksempelvis skal bruge mange år på at nedbryde en simpel plastikpose. Desuden lider mange dyr i havet under dette plastikmareridt. Du bør derfor skære ned på mængden af plastik i dit hjem.

Du kan eksempelvis tage din egen pose eller et net med ned i supermarkedet, således at du ikke skal bruge penge på at købe plastikposer, som du alligevel ikke skal bruge bagefter. Derudover er det en god idé, at du affaldssorterer. På den måde kan det plastik, som du allerede har i dit hjem, blive genbrugt.

Hav klimaet i baghovedet når du rejser
Der er ingen, som siger, at du skal stoppe med at tage på ferie uden for Danmark. Du kan dog sagtens rejse, mens du har klimaet med i tankerne. Flyrejser forsvinder sandsynligvis ikke, selvom flytransport spiller en betydelig rolle i forhold til udledningen af CO2. Du kan derfor overveje at tage på de kortere flyrejser, hvor du eksempelvis tager på ferie et sted i Europa? Det vil være bedre for klimaet, hvis du tager flyet til et europæisk land i stedet for Thailand eller USA.

Du behøver desuden ikke at flyve for at rejse. Denne sommer har det været ekstremt populært at tage på interrail, hvor du kører med tog ned gennem Europa. Interrail er ikke bare en anderledes måde at rejse på – denne rejseform er ligeledes bedre for klimaet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *