Fra legetøj til modetøj
Vivi-BC-copy.jpg
Steen Toft foran sin ’nye’ butik i Ballerup Centret, hvor han har overtaget en del af den tidligere BR-legetøjs lokaler.
forretningsnyt Den tidligere BR-butik i Ballerup Centret er nu delvis indtaget af modetøjsforretningen Vivi. Indehaver Steen Toft har tidligere haft butik i Centrumgaden, men er glad for flytningen.

Siden 2017 har tøjforretningen Vivi holdt til i Centrumgaden i Ballerup. Men fra den 3. oktober har den skiftet de godt 300 kvadratmeter i gågaden ud med det halve i Ballerup Centret.

Her har Vivi indrettet sig i en helt ny og eksklusiv butik med masser af flot lys, moderne indretning og stort udvalg.

Allerede fra første dag myldrede kunderne ind og stimen af kunder er fortsat og det glæder indehaver Steen Toft, som har været glad for årene i Centrumgaden.

Et godt tilbud

”Vi flyttede fordi udsigterne i Centrumgaden ikke er for gode. Der skal graves op i de kommende år og der er ikke det liv, der har været. Så da vi fik tilbuddet, slog vi til. Vi har fået en fantastisk modtagelse og er blevet lagt helt ned af kunderne og det er bare dejligt,” siger Steen Toft, som også driver lignende butikker i Værløse, Hørsholm og Høje Taastrup.

”Vi har nu 150 kvadratmeter, men det passer bedre til os. Samtidig er der et stort flow af kunder. Vi har fået indrettet butikken med det rigtige lys og moderne interiør, hængende planter og meget andet. Vi har nu også åbent om søndagen og det er bare en del af at være en butik, hvor kunderne og servicen er i centrum. Så vi er meget tilfredse,” siger Steen Toft, inden han må videre ud i den ’nye’ travle butik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *