Hele fire af de seks aldersgrupper blev vundet af BMS-ungdomsspillere, som alle vendte tilbage fra stævnet med guldmedaljer.
I en af aldersgrupperne blev sølv-medaljen sågar også vundet af en BMS-junior.
BMS Skak er en af landets stærkeste skakklubber med et hold i den øverste skakliga i Danmark, hvor ti klubber deltager. Endvidere har BMS Skak fine traditioner for et godt ungdomsarbejde, og unge spillere fra BMS Skak har tidligere vundet både DM-titler og nordiske titler.
Men triumfen i weekendens Ungdoms-DM er markant, og viser, at det store ungdomsarbejde, som sker i BMS Skak, giver bonus – både for de unge spillere, som glæder sig over sejrene, og for BMS Skak, som igen markerer sig som en af Danmarks stærke skakklubber for unge.
BMS Skaks medaljetagere i Ungdoms-DM var Andreas Philip Cort Maleeva Hansen, der vandt guld i U10, Jeppe Hald Falkesgaard, der vandt gul i U12, samt Noah Krug Wahlgreen, der vandt sølv i U12, Casper Yukun Liu, som vandt guld i U14 og endelig Sander Stage Steffensen, som vandt guld i U16.
Disse fem spillere har dermed også kvalificeret sig til de nordiske mesterskaber for ungdom 2020, som spilles til februar.