Spørgsmål om selvtræning
læserbrev Selvtræning lukker. Hvorfor? Pladsmangel? På Rosenhaven er vi sjældent mere end to. Det samme er åbenbart tilfældet på Toftehaven og i Helsehuset (formentlig Sundhedshuset).

Der skal være plads til nye brugere? Jamen, hvorfor kommer de så ikke? Vi har rigelig plads til flere.

Mange misbruger det. Hvor mange? Er det efter princippet en, to, mange, tre, fire, for mange. Og hvor ved I fra, at det er folk der misbruger tilbuddet?

Er det idrætsforeningerne, der prøver at få flere medlemmer? Det benægtes, at det er dem, der har rejst sagen. Det er besluttet i kommunalbestyrelsen. Har man her på eget initiativ taget sådan en sag op?

Seniorrådet og Ældre Sagen er orienteret – uden at det åbenbart har givet anledning til kommentarer.

Er det Sundhedshuset, der ved at lukke for selvtræningen på plejehjemmene, ser en mulighed for at trække flere redskaber til Sundhedshuset? På Rosenhaven har de jo allerede én gang været på spil.

Hvorfor kan vi på Rosenhaven først komme ind efter klokken 17? Mig bekendt er der ingen aktiviteter her efter klokken 16 – og hvorfor adgangsbegrænsning lørdag og søndag?

Er Skovlunde stadig en del af Ballerup Kommune? Ja, en tåbe kan spørge om mere, end ti vise kan svare på – det gør jeg så.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *