Fra den 16. september og frem til begyndelsen af november bliver Linde Alle mellem Hold-an Vej og Centrumgaden spærret af med alt, hvad dertil kan høre af trafikale problemer.
Afspærringen sker som følge af Novafos’ store gravearbejde, der skal adskille regnvand og spildevand i Ballerup Kommune.
Det vil i hele perioden være muligt at køre i bil til Rolighedsvej enten fra Banegårdspladsen eller Hold-an Vej.
Påvirker bussen
Afspærringen vil også betyde, at servicebusserne ikke vil køre til Aktiv Center Ballerup på Rolighedsvej og passagerer henvises i første omgang til stoppestedet ved Ballerup Station, hvorfra man kan gå ad stisystemet langs banen.
I slutningen af september bliver der oprettet et midlertidigt stoppested for servicebusserne på Hold-an Vej ved Linde Allé.
Det omfattende spildevandsprojekt skal sørge for, at spildevand og regnvand skal løbe i hvert sit rørsystem i hele Ballerup Kommune i 2050, både på offentlige veje og på private grunde og skal sikre kloaksystemet til fremtidens vejr og sikre vandmiljøet.
Når rørene er lagt på Hold-an Vej og Linde Allé, anlægger Ballerup Kommune en ny cykelsti på Linde Allé