Det mobile mosteri kommer til Skovlunde
bler-COLOURBOX28776273-copy.jpg
Hvis man har godt med æbler i haven, kan man tage dem med til Skovlunde, hvor det mobile mosteri kan hjælpe med at forvandle dem til æblemost. Foto: Colourbox
Grønt Østervang Gaards mobile mosteri ruller igen - denne gang går turen til Skovlunde, hvor de stiller presse og kværn op i haven ved Skovlunde Kulturhus lørdag den 21. september mellem klokken 10 og 13.

Så hvis man har mange æbler i haven i år, kan man fylde en pose og kigge forbi. Man kan medbringe 10-20 kilo æbler til presning, og der kan cirka blive tid til 30 presninger i løbet af dagen.

Rene flasker kan købes hos mosteriet. Selve presningen koster ikke noget, man møder bare op og kan få presset æblerne til most efter først til mølle-princippet.

Kulturhusets café holder åbent i dagens anledning og sælger – naturligvis – lækker æblekage til kaffen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *