I år vil turneringen blive afviklet som en fire-holdsturnering. Udover værterne fra Måløv Boldklub (serie 2), deltager også BSF (serie 2), LSF (serie 3) og Hareskov IF (serie 3).
”Vi glæder os rigtig meget til dette års udgave med lutter lokale hold,” siger Måløv Boldklubs formand Brian Rasmussen og fortsætter:
”BSF har vundet turneringen flere gange, og Måløv og Hareskov har også løftet pokalen en gang hver. LSF har endnu til gode at vinde Måløv Cup, så det bliver spændende at se om pokalen skal krydse Frederikssundsvej i år.”.
Det er gratis entre alle dage, og der vil være mulighed for at købe både varme og kolde forfriskninger.
Måløv Cup spilles den 6., 8. og 10. august. Man kan se kampprogrammet her: