Klumme: Tissekoner og hundehår
Nicola-sort-hvid-copy.jpg
det søde morliv Skribenten bag Ballerup Bladets klumme ’Det Søde Morliv’ er Nicola Sandra Voss. Hun er 37 år, gift med Jonas og mor til to: Dixon på fem og Titan på to år. Nicola bor i Måløv og er uddannet journalist. Hun er medstifter af hjemmesiden Filterfri.com og driver sin egen blog: Ordpigen.dk.

“Farmor jeg kan ikke lide tissekoner, jeg synes, de er ulækre!”

Sætningen kom fra min dengang treårige nevø, en dag han besøgte mine forældre. Min mor blev forståeligt nok lidt paf for hvad svarer man lige i den situation? Ja, jeg er glad for det ikke var mig. Men min mor er dronningen af coolness, så ganske roligt svarede hun:

“Nå, men det kan du sikkert, når du bliver ældre!”

Bum. Så sagde drengen ikke mere.

Dengang tænkte jeg en del over hvad jeg selv skulle gøre hvis et barn sagde noget lignende til mig. I dag ved jeg, at det ikke hedder hvis, men når.

Jeg mindes stadig en dag jeg tissede og Dixon brasede ud til mig og ganske forarget udbrød:

”Adr, mor. Du har Charlie-hår på tissekonen!” (vi har en sort hund og han syntes åbenbart der var en lighed)

Jeg husker ikke, hvordan den snak sluttede, men kun hvor paf jeg egentlig var.

Som mor til to drenge er det på mange måder sjovt at opleve deres nysgerrighed for kvindekroppen. Mine bryster der var omdannet til madpakker i en årerække, finder de stadig interessante og når de får lov, vil de meget gerne mærke på dem. Generelt giver jeg lov, men når de tager fat i mine brystvorter stopper legen. Det jo ikke radiokanaler, der skal indstilles! Men altså – jeg ønsker generelt at afmystificere kropsforskrækkelsen og mener, at åbenhed er vigtigt.

Så for nyligt da DR Ultra viste nogle programmer med titlen ”Ultra smider tøjet,” fik Dixon lov at se med. Den ene gang handlede det om tissekoner, så tissemænd, så numser og selvfølgelig bryster.

I programmerne stillede normale mennesker op helt nøgne og lod børnene stille alle de spørgsmål de ville.

Jeg har en veninde, der ikke forstod, hvorfor jeg lod Dixon se programmerne, men jeg mener helt oprigtigt, at det er vigtigt at lære mine børn ikke at være kropsforskrækkede, og jeg vil hellere end gerne slå et slag for, at de hurtigst muligt får et normalt billede af menneskekroppen og ikke et retoucheret gennem-filtret billede, der er så langt fra virkeligheden, som noget kan være.

Dixon var total opslugt af programmerne og selv min mand ville pludselig gerne se børne-tv. Go figure! Det sjove er, at Dixon slugte det råt og en aften, da jeg igen sad og tissede, sagde han lettere belærende:

”Det er vigtigt at du har Charlie-hår på tissekonen mor. De beskytter mod bakterier. Det også derfor, du har hår i numsen og i næsen.”

”Nå, er det det?”

”Ja, det er det. Må jeg godt se din numse?”

”Ej skat ikke lige nu.”

”Men mor, du skal ikke være flov over din krop. Det er der mange piger, der er.”

”Hvorfor tror du, de er det?” spurgte jeg.

”Det måske fordi de synes, det er lidt mærkeligt, der hænger sådan nogle bryster på maven eller fordi de ikke har nogen tissemand.”

Øhhh hvad? Seriøst! Jeg fik en utrolig lyst til at irettesætte min dreng, men svarede i stedet:

”Jeg tror måske bare, det er fordi, vi tit glemmer at fortælle hinanden, at vi er dejlige, præcis som vi er”

”Ej mor, det tror jeg ikke.”

”Hvorfor ikke?” spurgte jeg.

”Fordi mennesker vil gerne have en tissemand. Det lidt ligesom at have en vandpistol.”

Godt så… så meget for realistiske billeder og rollemodeller…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *