Klumme: Det lykkelige søvnige land
Nicola-sort-hvid-copy.jpg
det søde morliv Skribenten bag Ballerup Bladets klumme ’Det Søde Morliv’ er Nicola Sandra Voss. Hun er 37 år, gift med Jonas og mor til to: Dixon på fem og Titan på to år. Nicola bor i Måløv og er uddannet journalist. Hun er medstifter af hjemmesiden Filterfri.com og driver sin egen blog: Ordpigen.dk.

Da min mindste var nyfødt, lå han ofte og svingede hovedet fra side til side. Dengang frygtede jeg, at det var tegn på, at der var noget alvorlig galt med ham.

I dag ved jeg at det blot er en søvnforstyrrelse med navnet ’headbanging’. Han har generelt svært ved at sove og er også det der kaldes særligt sensitiv og fordøjer livet ganske følsomt og ville nok trives allerbedst som hjemmepasset på en gård med et par dyr.

Det er desværre ikke vores families virkelighed eller mulighed. Så han er i institution med larm, mange børn og mange daglige kampe med disse. Det er hans virkelighed, som han så også fordøjer om natten med opvågninger og gråd. Han er desuden hypermobil og vågner fordi, hans led gør ondt.

Han er barn i et land, som skulle være et af verdens lykkeligste, men hvor 430.000 danskere svarende til 10-12 procent oplever symptomer på alvorlig stress ifølge WHO.

Et land, hvor flere og flere børn og unge diagnosticeres med stress og hvor flere børn og unge får søvnmedicin, for at finde ind i den livsnødvendige ro.

Heldigvis findes der mange andre potentielle løsninger: Søvncoaches, søvnvejledere, naturlægemidler, lydfiler, kugledyner, kædedyner, børster til at berolige, puder, der føles som hænder – eller hvad med bamsen med indbygget rytmik, så det føles som om et ægte hjerteslag?

Muligheder er der. Alligevel er virkeligheden, at rigtig mange forældre tilbydes medicin til deres barn, når det har søvnbesvær – før andet er prøvet! Der er ligefrem kommuner, der ikke vil låne kugledyner til trængende før de har afprøvet medicin med et uønsket resultat!

Desværre er sådan en dyne meget dyr og koster op mod 5000 kroner i juniorstørrelse. Heldigvis kan de lejes og lånes i ordentlige kommuner og desværre kun efter afprøvning af medicin i visse kommuner.

I 2018 var der 12.070 børn og unge i alderen 0-24 år der tog sovemedicin med stoffet melatonin. En stigning på 12 procent i forhold til året før ifølge Sundhedssdatastyrelsen.

Det undrer mig, at dette skulle kunne være et af verdens lykkeligste lande. Jeg ved ikke hvor lykken er. Måske i medicinalindustrien og i de kommunale budgetter visse steder, men i hvert fald ikke i de danske hjem, hvor målet altid må være at føde lykken og forbedre søvnen. Og hvis muligt – uden kemisk indblanding.

For det er jo desværre ikke kun de søvnforstyrrede børn, der lider. Det er også forældrene.

Inden jeg selv fik børn, havde jeg da set billeder af forældre, der var faldet i søvn med barnet, mens de læste godnathistorier. Dengang troede jeg, det var et billede på det hårde liv med småbørn. I dag ved jeg, at de forældre er de heldige. Det er ikke dem, der sidder og holder barnets hånd i timevis. Det er ikke dem, der løber ind på børneværelset og ser deres barn ramt af ’night terror’ (natteskræk) og intet kan stille op, mens barnet grædende og skrigende stirrer ud i luften. Det er ikke dem, der oplever deres barn kalde flere gang hver nat.

Næ, dem der falder i søvn med deres barn, det er de heldige. De er måske endda de virkelig lykkelige. For de er heller ikke adskilt fra deres partner, som utrolig mange også er netop på grund af den manglende søvn. Det er blot endnu et tabu, vi desværre ikke taler højt om i dette søvnige land.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *