Nyt liv på banegårdspladsen?
Debat Der er i øjeblikket stor debat om anvendelsen af det tidligere posthus ved Banegårdspladsen.

De forskellige partier har spillet ud med hver deres tanker om, hvad denne centralt beliggende bygning
bør bruges til.

Fælles for ønskerne for posthuset er at skabe mere liv på Banegårdspladsen, hvilket er et meget forståeligt ønske, eftersom det fortsat ikke er lykkedes at skabe den store opblomstring af bymidten, som flertallet af politikerne ellers satsede og håbede på ved at bevillige 50 millioner kroner for en omlægning af Banegårdspladsen. Ja, vi har fået en (måske) pænere busholdeplads, men der er stadig ikke kommet gang i byggeriet af lejligheder, cafeer og butikker på grunden ved biblioteket, som med ét skulle sætte gang i Bymidten og som var begrundelsen for det dyre projekt på Banegårdspladsen. Så nu står vi fortsat med en plads, som ikke hænger sammen.

I januar hørte vi, at nu skete der snart noget, men her et halvt år efter står vi stadig med en tom Banegårdsplads.

Så jeg kan godt forstå, at politikerne nu står i kø med et nyt forsøg på at skabe det ønskede liv på Banegårdspladsen. Mon det lykkes denne gang?

Det kræver, at man ikke er bange for at se på nye
muligheder og have visionære tanker om anvendelsen af posthuset.

Desværre ser det ud til, at det politiske flertal er ved at tabe mulighederne på gulvet ved at vælge løsninger, som ikke bibringer nyt liv til pladsen.

2 kommentarer om “Nyt liv på banegårdspladsen?”

  1. Thomas Kruse siger:

    Er det ikke nok med Parkskolen ? Vi skulle spare mange penge på lukningen af skolen. Istedet er der postet millioner ud til nye tage,isolering,vinduer,indretning og nye bygninger osv.

  2. Karsten Kriegel siger:

    Jo, helt enig. Da Sundhedshuset blev etableret på Parkskolen, var begrundelserne bla. at der skulle være et hus med plads til f.eks. patientforeninger mv. I dag er næsten alle smidt ud, så der kun er plads til de kommunale aktiviteter.

Skriv et svar til Karsten Kriegel Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *