Svar fra Vestforbrænding
Debat Generelt gælder det, at sortering af affaldet sikrer mere ensartede affaldsmængder, som egner sig bedre til genanvendelse. Det er derfor vigtigt, at affald sorteres rigtigt

Dette indlæg er et svar på læserbrevet: Big Brother Vestforbrænding is watching you

I forbindelse med indførsel af nye affaldsordninger med sortering af flere affaldstyper i Ballerup kommune blev der informeret til borgerne om vigtigheden af sortering samt, hvilke affaldstyper der må være i de forskellige affaldsbeholdere.

I tilfælde af at en skraldemand observerer en fejlsortering ude ved en borgere, så er proceduren, at skraldemanden skal lægge en informationsseddel hos borgeren, hvor det fremgår, hvorfor skraldemanden ikke har tømt beholderen.

Et enkelt stykke pap i en beholder til papir vil normalt ikke blive vurderet som en fejlsortering. Det er dog op til skraldemanden at vurdere, om der er tale om en fejlsortering. Foto bruges i den forbindelse til dokumentation, hvis der skulle opstå misforståelser omkring, hvorvidt der er tale om en fejlsortering.
Vestforbrænding informerer skraldemændene om disse retningslinjer for håndtering af fejlsortering. Det er

Vestforbrændings vurdering, at denne procedure er hensigtsmæssig, når den fungerer, hvilket det tilsyneladende ikke har gjort i denne konkrete situation. Dette skal Vestforbrænding beklage, og Vestforbrænding vil indskærpe over for vores renovatør, hvordan retningslinjerne er på området.

2 kommentarer om “Svar fra Vestforbrænding”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Ikke godt nok, Bent Sørensen.

    Problemet var at skraldemanden ikke ville tage haveaffaldet med fordi der var lidt jord omkring nogle planter der lå i beholderen.

    Og spørgsmålet var:

    Kan dette virkelig være rigtigt. ??

    Og hvis. hvor skal vi så smide haveaffaldet hen. ??
    I husholdningsbeholderen. ??

    Eller hvor.,

  2. Martin Jensen siger:

    Det har udviklet sig til en parodi
    procedure og andet gøjl .
    Hent affaldet ,det er det borgerne betaler urimelige summer for .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *