Lørdag omkring middagstid modtog brandvæsenet opkald fra flere bekymrede naboer i Skovlundeområdet. Der steg nemlig en kulsort og meget stor røgsky til vejrs fra en brand på Lystoften.
Røgen kunne ses langvejs fra, men heldigvis var det ikke så slemt, som det så ud til. For da brandvæsenet nåede frem efter fem minutter viste det sig, at der heldigvis ’’kun’’ var ild i nogle paller med polystyren (plastprodukt, som man blandt andet laver flamingo af, red.)
Brandfolkene fik hurtigt slukket branden med trykluftsskum, ogsnart var der atter blå himmel over Skovlunde. 45 minutter efter ankomst kunne de røde biler, trille tilbage på brandstationen, klar til næste udrykning.
Røgen kunne ses på lang afstand. Foto: Beredskab Øst
Seks paller polystyren gik op i røg. Foto: Beredskab Øst