Den første december udkom det nye julealbum ’Historien om… nisserne’. Albummet rummer otte helt nye julefortællinger, i alt 80 minutters afslappende julestemning.
Hør blandt andet historien ’Drengen der var halvt nisse og halvt menneske’ om den 8-årige dreng Vittus, der hos lægen får konstateret at han har nisseblod i årene. Og da Julemanden er blevet syg, kan Vitus måske hjælpe.
Man kan også nyde historien om ’Det lille Juleegern’ eller ’Nisserne i Ellesumpen’ – flere af historierne er blevet til med inspiration fra forskellige børn, som Stig Seberg kender.
På www.historienom.dk/det-lille-juleegern/ kan man smuglytte til albummet ved at downloade historien ’Det lille juleegern’ fra albummet. Man logger ind med kodeordet ’julestemning’.