Lejren markerer i år DUI Leg og Virkes 110 års jubilæum. Lejren afholdes hvert femte år og blev denne gang afviklet under temaet ’vikinger’. Det betød, at mange af lejrens aktiviteter på den ene eller anden måde tog udgangspunkt i vikingernes liv.
Der var blandt andet et sy- og stofværksted, hvor man kunne lære at lave vikingehætter, dragter og punge. I værkstedet kunne man desuden lære at filte, væve og knytte mange andre ting. Hvis man var mere til smykker, så var det muligt at lave egne smykker samt perler i glas og ler. Der var også et træværksted, hvor man kunne lave vikingeskjolde, snitte træknive og bygge vikingeskibe (sæbekassebiler).
Udover lejrens faste værksteder var der løbende mange andre aktiviteter som børnestjerneløb, børnedisko, dyst mellem de hjemmebyggede vikingeskibe og et festligt vikingebryllup