Signe Vejlgaard er lægeeksamineret fysiurgisk massør og sportsmassør og tilbyder både ansigts – og kropsmassage.
Derudover laver hun også hår extensions, hvis man har lyst til at få piftet manken lidt op med ekstra længde, fylde eller farver.
I nabobutikken har hendes svigerforældre Mitzi og Karsten Larsen åbnet hobby- og gavebutikken ’Mix’, hvor de sælger alle mulige lækkerier, gavekurve og te eller kaffe to-go.
Derudover tilbyder de kurser i papirkunsten ’quilling’ og har masser af gode tip til gør-det-selv indbydelser, bordkort og bordpynt.
Alle tre kommer fra Ølstykke og glæder sig til at prøve kræfter med at drive egen forretning.