Kampen spilles i DFDS SeaWays Arena (Herlev Skøjtehal), Tvedvangen 204.
»Det er mange år siden, der har været afviklet en landskamp i vores lokalområde, men nu er chancen der for at opleve et brag af en ishockey landskamp, såvel det danske A-landshold som holdet fra Hviderusland er to stærke hold, og det forventes at de vil stå godt til hinanden og tilskuerne vil få en stor oplevelse i form at en hård, men god kamp,« fortæller Herlev Hornets – Herlev Eagles i en pressemeddelelse til avisen.
Kampen spilles over tre perioder af hver 20 minutter, med pauser på 18 minutter, mellem perioderne.
Kampen afvikles af Herlev Hornets og Herlev Eagles, i samarbejde med Dansk Ishockey Union.
Der er mulighed for at købe forfriskninger under kampen, samt besøge en af de mange boder som er stillet op i skøjtehallen under kampen.
Der forventes mange tilskuer, så det anbefales at komme i god tid.