Vandstanden i søen i Skovunde Bypark
Skovlunde-Bypark-sø-copy.jpg
Nu er der kommet information op på hegnet ved søen i Skovlunde Bypark, så forbipasserende kan læse, hvad der foregår. Kommunen beklager, at det tog så lang tid. Foto: Privatfoto
Debat En læser har undret sig over den lave vandstand i søen i Skovlunde Bypark.

Vi beklager, at information er kommet sent op på det byggepladshegn, der er etableret ved søen.

Vandstanden i den kunstigt anlagte sø har altid været reguleret med vandtilførsel.

I forbindelse med anlæggelse af kunstprojektet ”Dag og Nat” ved søen har det været nødvendigt at renovere ledningsanlægget, der sørger for tilløb og afløb af vand. I den forbindelse har man sørget for at rense op langs søbredden.

Renoveringen er nu ved at være tilendebragt, hvorfor vandstanden i søen igen kan normaliseres. Vores erfaring er, at dyrelivet derefter hurtigt vender tilbage til normale tilstande.

Der vil i en afgrænset del af søen fortsat være etableret en spunsvæg i forbindelse med anlæggelsen af kunstprojektet.

Når kunstprojektet står færdigt, vil denne spunsvæg blive fjernet.

1 kommentar om “Vandstanden i søen i Skovunde Bypark”

  1. Gert Fabricius siger:

    Kære læsere af dette indlæg.
    Billedet til dette indlæg er direkte misvisende for vandstanden i søen. den har været voldsomt mindre før og i mindst den seneste uge. Med katastrofale konsekvenser for dyrelivet i søen.
    Hvornår er der arbejdet på søen sidst ? jeg har ikke set nogen de sidste 14 dage. man har åbenbart ikke så travlt som man gerne vil give indtryk af.
    Gert Fabricius

Skriv et svar til Gert Fabricius Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *