Men pigespejderne kunne godt bruge nogle flere piger i alderen 7-10 år. Derfor lagde de hovederne i blød og udtænkte en plan for at kapre nye piger til smutteflokken.
Den 21. maj havde pigespejderne derfor inviteret FFO-børnene på Jonstrup Skole til spejderdag. Starten gik kl. 14, hvor de mange børn – både piger og drenge – blev budt velkommen og straks blev kastet ud i en ganske særlig evolutionsleg med bl.a. æg, urfugle, dinosaurer og superhelte som vigtige aktører.
Derefter blev børnene inddelt i hold og drog så ud på et rigtigt spejderløb. Der var mange poster. Bl.a. skulle der ”trækkes cykelslanger”, dekoreres seje skindmærker og laves flotte hovedforbindinger. Posten med popcorn over bål var et hit. Især når popcornene ikke blev sorte.
»Det var en rigtig dejlig spejderdag i strålende solskinsvejr. Nu håber De grønne pigespejdere bare, at der er nogle piger, der har fået lyst til at prøve at gå til spejder,« skriver spejderne.