Ferniseringen finder sted lørdag den 26. april klokken 15 til 17, hvor Egedals viceborgmester Jens Jørgen Nygaard holder åbningstalen.
På udstillingen bliver der vist flere genrer indenfor billedverdenen blandt andet en delvis abstrakt og alligevel genkendelig verden og såvel figurativt som nonfigurativt.
Der er brugt forskellige materialer så som acryl- og oliemaling, akvarel, gouache og blandform, et billedunivers med både kontrastfyldte og sarte farver.
Alle er velkomne til Kunstnergruppen M/K’s udstilling i Smørum Kulturhus. Der er åbent mandag til fredag og søndag klokken 13-17 og lørdag klokken 10-14.
Gruppens medlemmer er: Annelise Bastiansen, Birgit Hare Blok, Annie Frederiksen, Jørgen Grønbech, Karen Hansen, Ole Henning Hansen, Charlotte Mikkelsen, Søren Poulsen, Egon Johannes Sørensen, Astrid Ravn og Jørgen Vilsøe.