Workshoppen havde som overskrift »tekstforståelse, kropssprog og formidling af roller i dybden«.
Preben Kristensen havde taget skuespiller Mads Knarreborg med som medinstruktør, og i forening øste disse to ud af erfaringer og gode råd. Medlemmerne mimede og agerede i små rollespil under instruktørernes iscenesættelse.
»Det blev en uforglemmelig og udbytterig oplevelse for alle,« fortæller Skovlunde Byteaters kasserer Villy Bærtelsen til Ballerup Bladet
Begge skuespillere udtrykte efterfølgende beundring for deltagernes interesse, mod og dygtighed.
Efterårets sidste workshop for Skovlunde Byteaaters medlemmer, bliver den 24. oktober, hvor den konservatorieuddannede sanglærer Ditte Bastrup, vil undervise i forskellige sangteknikker, taleteknikker, samt arbejde med at få styrke og klang på skuespillernes stemmer.