Helle T: ’Nu må jeg bede om mine himmelblå!’
Debat Torben Jensen fra Konservative klager over, at Socialdemokraterne sidder på flertallet.

Jeg spørger: Hvem stemmer os ind, hvem giver os flertal og magt? Det er bestemt ikke noget, vi bare tilraner os.

Tænk, jeg tror, at vores borgere er tilfredse, jeg tror, at vores borgere vælger det, de mener er bedst for dem.

Vores borgere har brug for mennesket i centrum og bløde værdier i højsædet.

Vi har igennem mange år bevist, at vi kan holde fast i, at det vigtigste er mennesket, barn, ung midaldrende eller ældre, vi påtager os ansvaret på trods af, at en borgerlig regering igennem 10 år har lagt voldsomt stramme økonomiske bånd og krav ned over os.

Derfor tror jeg, at borgerne vælger os til at stå ved roret, og derfor ser kommunalbestyrelsen ud, som den gør.

Og til slut: Vi sidder 15 socialdemokrater, 4 SF, 2 konservative, 2 Venstre og 2 DF. Vi sidder solidt, men har delt ud af posterne. Det er nok derfor, du tror, at vi kun sidder, fordi SF støtter os.

1 kommentar om “Helle T: ’Nu må jeg bede om mine himmelblå!’”

  1. Claus Kiær siger:

    Jeg må også bede om de himmelblå, for det er da utroligt og nærmest “fascinerende” at med 90 års uafbrudt flertal, at indtil for bare 3 år siden havde I (ikke kun dig) ikke opdaget at Ballerup flød i affald og at det nu også viser sig det heller ikke står så godt til med asfalten, den vilde natur, biodiversiteten, stop for makulering af affald, handlingsløsninger i forhold til borgertip m.m. Men egentlig tror jeg godt I vidste det, for jeg har læst referater fra før 2018, men I har bare ikke valgt at prioritere det. Og korrekt, Ballerup er ikke den eneste kommune, men det virker ikke som om der socialdemokratisk vidensdeling på området. Et eksempel på det var jeres ønske om ikke at indgå i et nationalt projekt for et skodfrit Danmark, som endda er et projekt lanceret af Socialdemokratiet. Det siger mere om “ved bedst selv”. Men når det kommer til boligbyggeri, flere virksomheder og flere borgere så der kan komme flere penge i kommunekassen så er I klare i spyttet, men et helt banalt barnagtigt problem som “makuleringen af affald” så er svaret både fra dig og Jesper “vi prøver” eller også kastes bolden videre til andre. Og nu hvor det har været tapetet i 3 år så er den eneste løsning, som tidligere, “men i næste års budget er der afsat penge”…. og sammen med det himmelblå vender jeg også det hvide ud af øjnene. Personligt har jeg intet problem med at I får flertal og du evt. bliver formand for TMU igen. Det gør bare, at I er forpligtet endnu mere. For der er ikke flere “vi prøver bare” tilbage i den demokratiske værkstøjskasse, de er brugt i dette valgår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *