Kata er serie af forsvars og angrebsteknikker udført alene af udøveren i tre runder. I første runde vælger hoveddommeren tilfældigt en af de obligatoriske katas, mens deltageren selv vælger sin kata i anden og tredje runde. De 16 bedste går til anden runde mens de otte bedste går til finale runden.
I katastævnet var Ballerup Kyokushin Karate repræsenteret med Ea Grønlund, Lærke Olsen, Christian Andersen og Anders Christensen, der alle lavede nogle rigtige flotte kataer. Resultatet var da også at alle gik videre til finalerunden hvor Anders Christensen fik sølv for mænd.
Til danmarksmesterskaberne deltog fra Ballerup Kyokushin Karate Michael Eibye, Mark Eibye, Morten Hauch, Jeppe Grønlund, Caroline Alexa og Jacob Alexa.
Igen gjorde alle en god figur idet Caroline Alexa, Mark Eibye, Jacob Alexa og Michael Eibye kom til finalerunden.
De to første runder hos mændene blev vundet af Michael Eibye, der ligeledes vandt finalerunden og dermed blev danmarksmester.
Jacob Alexa viste ligeledes gode kata og fik sølv.
Det var derfor en stor dag for Ballerup Kyokushin Karate, der fik markeret sig på den nationale kata-scene med hele tre medaljer.