Ballerup Bladet har kåret en vinder i konkurrencen om en billet til Folketingets åbning den 1. oktober. Det blev Wilma Krumme fra Skovlunde, der var den heldige vinder. Hun svarede – ligesom mange andre – rigtigt på spørgsmålet om, hvor Mette Frederiksen bor. Det rigtige svar var selvfølgelig Ballerup.
Wilma får lov at tage en ledsager med til åbningen, hvor de kommer med som Mette Frederiksens gæster. De skal blandt andet se statsministerens åbningstale sammen med hele Folketinget og den kongelige familie. Rigtig god fornøjelse!